Dansk Kapelmesterforening anser alle køn og mennesker for ligeværdige, uanset nationalitet, religion eller hudfarve.
Dansk Kapelmesterforening tager afstand fra alle former for krænkende adfærd, uanset om den er social, verbal eller seksuel.
Kapelmestre er i kraft af deres arbejde altid i en position, hvor vi er alene på netop vores niveau i musiklivets magthierarkier. Det gør kapelmestre udsatte, både som mulige krænkere og som ofre for krænkelser.
Vi skal som kapelmestre være særligt bevidste om vores ansvar i alle situationer og relationer, hvor vi i kraft af vores fag, stilling eller virke enten har økonomisk magt eller mulighed for at gøre eller sige ting uimodsagt som en del af den kunstneriske proces.
Ingen af disse tillidsforhold må under nogen omstændigheder misbruges, og vi vil både på kort og på længere sigt medvirke aktivt til kulturændringer, der gør branchen mere ligeværdig, repektfuld, og fremmer trygge samarbejdsrelationer, til gavn for alle kunstnere uanset køn, ansættelsesforhold eller fagområde.
Vi er medlem Trygt Rum Netværket https://trygtrum.dk/om-trygt-rum-netvaerket, og vil gerne opfordre alle til at læse Handleguiden som kan ses og downloades på dette link.
Eksterne rådgivningslinjer
”Trygt Rum” rådgiver alle i musikbranchen gratis, der oplever eller er vidne til grænseoverskridende adfærd, seksuelle krænkelser eller seksuel chikane. Det er anonymt. Telefonnummeret er 70 20 99 99.
”MentalTalk” er en gratis rådgivnings- og mental sparringsmulighed for personer i musikbranchen, som ønsker at håndtere nervøsitet, præstationspres i studiet eller på scenen, work-life balance, eller andet der forhindrer dig i at præstere. Telefonnummeret er 60 80 22 30.