Fundraising kursus
Med Julie Boelt
Julie arbejder som producent og projektleder hos bl.a. Aarhus Jazz Orchestra, Aarhus Kammerorkester, Copenhagen Opera Festival, Ars Nova m.m., og har otte års intens fundraising erfaring inden for både store og små orkestre, festivaler, enkeltstående projekter for individuelle kunstnere, og har også løbende personlig kontakt til flere af de private fonde.
Kurset foregår lørdag d. 7. november 2026 Kl. 11 – 15 i
DMF’s lokaler
Sankt Hans Torv 26, 1. sal
2200 København N
Tilmeldingsfrist:
onsdag d. 28. oktober til kasserer@kapelmesterforening.dk
Vi byder på en let frokost i pausen, som vi holder midtvejs, og efter kurset byder vi på et koldt glas, så der er mulighed for at runde ordentligt af.
Om kurset:
Det er blevet efterspurgt blandt vores medlemmer at holde et kursus om dette emne. Det synes kursusudvalget selvfølgelig er en rigtig god idé.
Som kapelmester for små og større ensembler, er det blevet mere og mere almindeligt at skulle finansiere sine projekter med andet og mere end den kollektive støtte, man kan opnå gennem staten og de etablerede kulturorganisationer.
Men hvordan får man det til at spille?
Hvad er vigtigt i arbejdsprocessen?
- Det kan virke uoverskueligt… Hvad er en god arbejdsproces?
Hvordan finder man ud af hvem man skal søge?
- Eller søger man bare alle fonde med livstegn? Og hvor finder man oplysninger om fondene, og hvad de støtter?
Hvad er vigtigt at få med i ansøgningen?
- Helt konkret
Hvad er det fondene gerne vil vide?
- Der er jo tale om kommunikation, så det er jo selvfølgelig smart at vide noget om hvad det egentlig er fondene gerne vil vide. Så man ikke bruger en masse tid på at skrive en masse, de slet ikke er så interesserede i.
Nogle ”cases”
- Julie vil komme med nogle eksempler hvor det er gået på forskellige måder. Og kursusdeltagerne kan også selv medbringe cases fra tidligere ansøgninger, som de har været i tvivl om er lavet på en hensigtsmæssig måde.
Spørgsmål
- Der vil være masser af mulighed for at stille spørgsmål, da vi alle sammen sidder i forskellige orkestre, alle med lidt forskellige behov