Kære medlemmer

Som varslet på den ordinære generalforsamling skal I formelt godkende de 2 gennemsigtighedsrapporter for regnskabsåret 2024, en for Gramex og en for Copydan. Disse to rapporter skal godkendes på en generalforsamling.

Derfor indkaldes derfor hermed til ekstraordinær generalforsamling fredag d. 29. august 2025 kl. 14.15-14.45.

Generalforsamlingen finder sted online på Teams, men der vil også være mulighed for at møde op i vores mødelokale hos DMF på Sankt Hans Torv 26, 4. sal, hvor medlemmer af bestyrelsen også vil være til stede.
Mødelokalet åbner kl. 14.00, og der vil være kaffe, te og vand til de fremmødte.

Uanset om du deltager online eller møder op, har vi brug for din tilmelding senest dagen før, torsdag d. 28. august, kl. 12.00. Tilmelding sendes til jvp@kapelmesterforening.dk. Husk at angive, om du vil deltage online eller møde op!

Online deltagere vil modtage et mødelink umiddelbart efter tilmeldingfristen. De 2 gennemsigtighedsrapporter kan ses ved at klikke på de to links i dagsordenen nedenfor.

Dagsorden:

1. Velkommen og valg af dirigent (bestyrelsen foreslår advokat Pernille Backhausen, der vil deltage online)
2. Kort redegørelse for hvorfor generalforsamlingen finder sted ved bestyrelsesleder Henrik Vagn Christensen
3. Fremlæggelse af de 2 gennemsigtighedsrapporter ved statsautoriseret revisor Anders Westphal Klinke (der vil være mulighed for at stille spørgsmål)
4. Godkendelse af gennemsigtighedsrapport for Gramex (klik her for bilag)
5. Godkendelse af gennemsigtighedsrapport for Copydan (klik her for bilag)
6. Evt.

Mange venlige hilsner, og vel mødt

Bestyrelsen