– Vi finder alle sammen et fællesskab i sangene

Dirigent og komponist Peter Ettrup Larsen er i gang med et storstilet projekt. Hver måned sætter han lyd og kor til tekster, som skal minde os om, hvem vi er – og hvordan vores dystre samtid har brug for, at vi rykker tæt sammen. Uden støtte fra KulturPlus-midler var ’Poetisk årbog’ rent musikalsk næppe blevet til noget.

Af Casper Hindse

For noget tid siden talte dirigent og komponist Peter Ettrup Larsen med en kvinde, der havde været udsendt som soldat i Afghanistan. Hendes historie ramte noget særligt i det musikalske menneske.

En aften blev den udsendte soldat og én af hendes kolleger angrebet af Taleban. De kunne ikke gøre andet end at barrikadere sig og tilkalde forstærkning. Skæbnefællesskabet gjorde, at de satte sig på gulvet og skulle have tiden til at gå.

Da det var kort før jul, faldt tidsfordrivet – med fjenderne ventende lige om hjørnet – på at skrive en tekst til J.S. Pierponts ’Bjældeklang’-melodi.

– Vi danskere forsøger at finde humor i de dystre tider. Det sker ofte ved, at vi samles om det fælles tredje: Musikken, siger Peter Ettrup Larsen.

Han ser en lige linje fra Afghanistan-anekdoten (der i øvrigt endte med, at kvinden og hendes soldaterkammerat blev reddet sikkert ud fra sanghulen) til det projekt, han som komponist og dirigent netop har søsat.

Med ’Poetisk årbog’ indspiller Peter Ettrup Larsen hver måned en ny sang sammen med udvalgte kor fra hele landet. Som musikalske kalenderblade, der vendes én måned af gangen.

Teksterne er hentet fra digtsamlingen af samme navn. Den er fra 1945 og indeholder tekster af blandt andre Tom Kristensen, Johannes V. Jensen og Tove Ditlevsen.

– Også dengang var tiden præget af usikkerhed og krig i Europa. Netop derfor skulle der være plads til lyrik og glæde. Ligesom der i dag skal være plads til sang og glæde, siger Peter Ettrup Larsen.

Mødes i musikken

Den danske komponist og dirigent har stået på nogle af verdens største scener og dirigeret orkestre og kor, så musikken bølgede gennem salen. Alligevel brænder han særligt for sit nye projekt.

– For 80 år siden kunne digtene sætte form på fremtiden med et blik på årets gang, og nu har jeg skrevet melodier til dem i almindelig strofisk stil. Den første lørdag i hver måned kommer der en ny sang på Politikens bagside. Det er ikke noget, jeg skal tjene penge på. Som Storm P. sagde: ”Hvis folk er glade, er det deres egen skyld, for der er nok at være ked af,” siger han og slår en latter op.

Peter Ettrup Larsen har netop færdiggjort indspilningerne for februar. Sammen med en dirigentkollega og Herning Kirkes Drengekor blev Svend Clausens digt ’Sne’ fortolket musikalsk.

– Når verden er presset, mødes vi i fællessang. Uanset om det er under corona-nedlukninger eller under 2. Verdenskrig. Faktisk kan gå man endnu længere tilbage: Da landsoldaterne marcherede mod Dybbøl Banke i 1848, sang de. Det førte til klassikeren ’Dengang jeg drog af sted’, siger Peter Ettrup Larsen.

– Vi finder alle sammen et fællesskab i sangene. Højskolebevægelsen har skabt et fælleskulturelt udtryk, der lever videre på høj- og efterskoler i dag. Det, synes jeg, er vigtigt at holde fast i.

Eftersom ’Poetisk årbog’ blev udgivet på Politikens Forlag i midten af 1940’erne, har det været oplagt at samarbejde med Politiken om at bringe tekster og noder. Det er nemlig ikke nok, at man nyder koroptagelserne. Alle skal kunne synge med.

– Hvis ikke man kan noder, laver vi videoer, der præsenteres i korsammenhæng, siger Peter Ettrup Larsen.

– Projektet har kor med fra hele landet. Det handler ikke om, at det skal være de bedste af de absolut bedste, der synger hver gang. Det handler om, at vi samles om noget, der er større end os selv. Jeg tror virkelig på, at vi skal mødes i den her mørke tid.

Fagligt tilfredsstillende

’Poetisk årbog’ var rent musikalsk ikke blevet til noget uden KulturPlus-midler. Dem er Peter Ettrup Larsen taknemmelig for.

– Vi kører med et professionelt produktionsteam på koroptagelserne. Jeg kunne sikkert have løst det med et GoPro og mine egne færdigheder, men det var ikke blevet nær så godt. Derfor var midlerne afgørende, hvis projektet skulle komme bredt ud, siger han.

Og det er netop helt afgørende, at ’Poetisk årbog’ kommer ud til så mange som muligt, forklarer komponisten.

– Vi lever i en tid, hvor vi skal vise, at vi vil hinanden noget. At vi rækker ud frem for at vende os væk. Jeg møder i korene et engagement af en anden verden. Folk er så dygtige, at jeg bliver enormt inspireret. Jeg håber, den energi kan mærkes i sangene.

Derfor er han heller ikke bange for at tegne de store linjer op med dirigentstokken.

– Verden er i dag som et orkester, hvor ikke alle musikere spiller det samme. Det handler bare om at spille højest og ikke give sig en meter, siger Peter Ettrup Larsen.

– Der er brug for, at vi spiller mere i takt. I musik nytter tunnelsynet ikke, så hvorfor skulle det fungere i international politik?

Han bliver stille et øjeblik.

– ’Poetisk årbog’ handler ikke om forskelle, men om fællesskab. Det er en måde at nå hinanden på, som handler om at være til stede frem for at tale om, hvad der er de store forskelle på os. Det er en erfaringsudveksling, som vil samle frem for at adskille. Jeg er uendeligt glad for, at projektet er i gang med at blive realiseret, siger Peter Ettrup Larsen så.

—

Blå bog

Peter Ettrup Larsen

Født 1965

Uddannet dirigent i 1993 fra Sibelius Akademiet i Helsinki. Tog derudover en doktorgrad i symfonisk direktion med speciale i Carl Nielsens symfoniske musik i 2015.

Har i mere end 30 år dirigeret over hele verden. Fra Skandinavien over Mellemøsten og Asien til USA og Afrika.

Samtidig har han sat en ære i at undervise. Fra 2010 til 2016 var han lektor i direktion ved Sibelius Akademiet.

Her i 2025 arbejder han med ’Poetisk årbog’. Det sker i samarbejde med Det Fynske Kammerkor, Herning Kirkes Drengekor, Aarhus Universitets Kor, Coro Misto, Det Unge Vokalensemble og DKDM-koret fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Projektet har modtaget 12.000 kroner fra KulturPlus-midlerne.

—

Bliv klogere på KulturPlus-midlerne

Støtten fra Dansk Kapelmesterforening kommer fra de såkaldte KulturPlus-midler. Midlerne stammer fra Kompensationsordningen for privatkopiering, der skal kompensere rettighedshavere inden for film, musik og tv for det indtjeningstab, som knytter sig til lovlig privatkopiering.

To tredjedele af pengene skal efter loven afregnes individuelt til de enkelte rettighedshavere, mens den sidste tredjedel skal investeres i fælles kulturelle brancheformål.
Det er en del af disse midler, Dansk Kapelmesterforening har valgt at give til ’Poetisk årbog’.

Hvis du ønsker at læse mere om KulturPlus-midlerne, kan du klikke dig videre til producentrettigheder.dk.